Få styr på filerne i Umbraco mediearkiv

26 februar 2016

I Umbraco version 7.4.0* er det blevet muligt, at flytte og slette flere filer i mediearkivet på én gang. Det har tidligere kun været muligt, at flytte eller slette en fil af gangen. Det gjorde det meget omstændigt når man fx. ønskede at flytte flere filer, hvilket er noget man fra tid til anden som webredaktør vil stå over for.

Når ens hjemmeside har været i luften noget tid, kan der opstå et behov for at strukturere mediearkivet. Ofte opdager man at der ligger mange filer i samme mappe, hvilket gør det uoverskueligt og svært at finde det man skal bruge. En god løsning er at oprette flere mapper med forklarende navne og fordele filerne i dem. Som man kan se herunder er det nu en overkommelig opgave.

I nyere versioner af Umbraco er det også muligt, at bruge søgefunktionen i backoffice til at finde filer i mediearkivet med. Det kræver at du kender navnet på den fil du skal bruge og ikke kun dens placering, men så kan du til gengæld også hurtigt finde den.

screencast

Bjørn Fridal